Anders Mikkelsen, nyansat som kundeansvarlig i Danmark



Tættere på de danske kunder

Alimenta har mange kunder i Danmark, som tidligere har haft deres kontaktperson i Norge. Nu styrker vi satsningen på det danske marked, og har ansat Anders Mikkelsen som kundeansvarlig for Alimentas aktiviteter i Danmark. Dermed har vi mulighed for at være endnu tættere på vores danske kunder.

Med lang og bred erfaring fra fødevarebranchen er Anders Mikkelsen en faglig stærk og erfaren ressource for vores danske kunder. Anders har bl.a. erfaring med innovation, produktudvikling og projektledelse, og har arbejdet i nogle af de større danske fødevarevirksomheder, bl.a. i Lantmännen Schulstad og Cerealia samt senest i Flensted Food Group. Han har erfaring indenfor flere produktkategorier og vil bidrage med værdifuld viden, erfaring og service overfor vores danske kunder.

”At kunder får kompetente svar og oplever kort responstid, når de henvender sig - det bliver mit hovedfokus som kundeansvarlig i Danmark”.

– Anders Mikkelsen, Kundeansvarlig, Alimenta Danmark.


Tilgang til en unik udviklingsafdeling

Alimentas hovedkontor i Norge huser en udviklingsafdeling med stærke ressourcer, som kommer alle vores kunder til gode. Her udvikles produkter baseret på kundernes og markedets ønsker og behov, og de ansatte har både den uddannelse og erfaring der skal til, for at udvikle produkter og løsninger, du som kunde vil få gavn af.

"Udviklingsressourcerne Alimenta har i udviklingsafdelingen i Norge er en stor fordel for vores kunder. Det er ressourcer, som vi også få stor gavn af i Danmark”.

– Anders Mikkelsen, Kundeansvarlig, Alimenta Danmark.


Udveksling af inspiration og erfaringer

Alimenta i Norge har kunder inden for alle fødevarekategorier, som får hjælp til udvikling af nye produkter og til optimering af bestående recepter. Erfaringerne fra de forskellige fødevaretyper kan vores danske kunder på flere måder kan drage nytte af – bl.a. i form af inspiration til nye produkter og koncepter. Det gælder også indenfor fisk og skaldyr, hvor norske producenter er meget innovative og udvikler produkter, som skiller sig ud.


Ønsker du at vide mere om, hvad Alimenta kan gøre for din virksomhed?

Tag kontakt til Anders Mikkelsen på + 45 20280701 eller anders.mikkelsen@alimenta.no.