Om Alimenta

Alimenta betyder mad på latin, og det er mad vi beskæftiger os med.

Vi leverer råvarer, ingredienser, krydderier og smagsstoffer, som indgår i produktionen hos store og små fødevareproducenter.


Alimenta A/S blev etableret i 2002 og arbejder med udvikling, salg og distribution af ingredienser til fødevareindustrien i Norden. Vi er 50 ansatte fordelt på salg, produktion, lager og administration.

Vi arbejder med et stort antal leverandører fra mange lande, hvilket betyder, at vi kan være totalleverandør til  fødevarevirksomheder. Vores fokus er på innovation og optimering af vores kunders produkter. Vi har derfor vores egen udviklingsafdeling til løsning af kundeopgaver og rådgivning. Vi har medarbejdere med stærke kompetencer indenfor de fleste områder af fødevareproduktion. I vores produktion fremstilles kundespecifikke blandinger, og vi er fleksible i forhold til mængder og pakningsstørrelser.

I vores logo finder du et laurbærblad.


Laurbærblade tørres og bruges som krydderi i mange forskellige retter. Historisk symboliserer bladet også hæder og ære. Laurbærkranse blev givet som et sejrstegn. For os i Alimenta symboliserer laurbærbladet smag, som er kernen i det, vi arbejder med. Samtidig er det et symbol på vores ønske om at bidrage til små og store sejre hos vores kunder ved at støtte op om arbejdet med innovation og udvikling.